23948sdkhjf

DB Cargo vil reparere godstog i Danmark

Momentum på skinner: DB Cargo Scandinavia har åbnet sit første vedligeholdelsesværksted for godslokomotiver i Fredericia.

Åbningen blev markeret med et program, der fokuserede på jernbanens store værdi i Skandinavien, og hvor der i en paneldebat blev stillet skarpt på det, der lige nu skaber et momentum for godstransport på skinner i Skandinavien.

Der deltog 60 gæster fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland ved åbningen det nye vedligeholdelsesværksted 27. oktober 2023.

- Klimaproblemerne er større end nogensinde, og med godstransport på skinner kan vi gøre en grøn forskel for klimaet. Femern Bælt-projektet og samarbejdet på ScanMed-korridoren viser, at nye vinde blæser til fordel for godstransporten på skinner, udtalte Birgit Wirth, CEO i DB Cargo Scandinavia ved indvielsen.

Det skriver DB Schenker i en pressemeddelelse.

I panelet diskuterede Dr. Sigrid Nikutta, bestyrelsesmedlem for godstransport hos Deutsche Bahn AG & CEO i DB Cargo AG, Tine Kirk, direktør for Danske Havne, Klaus Andersen, CEO i Fredericia Shipping, Jens Kirketerp, formand for Dansk Banegods, Rune Noack, transportpolitisk chef i DI Transport, og Tomas Arvidsson, terminalrepræsentant i ScanMed-korridoren, om den vigtige rolle jernbanen spiller for en bæredygtig industri.

Perfekt klimapartner

- Skandinavien går forrest i den grønne transformation af de forskellige industier. DB Cargo er den perfekte partner til de klima-neutrale forsyningskæder, udtalte Dr. Sigrid Nikutta, bestyrelsesmedlem i Deutsche Bahn AG og CEO i DB Cargo AG, og som står i spidsen for mere end 30.000 DB Cargo-medarbejdere i 17 europæiske lande.

- Jernbanegods er en vigtig del af det europæiske transportsystem - og vores internationale forbindelser er afgørende for dansk eksport, sagde Rune Noack, transportpolitisk chef i Dansk Industri, der er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation med mere end 20.000 medlemsvirksomheder.

Ifølge DB Schenker kan ét enkelt godslokomotiv fjerne 52 lastvognstog fra vejene. Det vil angiveligt spare samtidig spare reducerer CO2-udledningen med 80-100 procent. Dermed sparer DB Cargo Scandinavia mindst 240.000 ton CO2 om året – hvilket ifølge DB Schenkers beregninger svarer til borgerne i Fredericia Kommune.

Facts om DB Cargo Scandinavia:

• 284 ansatte i Danmark og Sverige

• 10.100 tog per år

• 52 lokomotiver

• To kombiterminaler og ti depoter i Danmark og Sverige

• Datterselskab af DB Cargo AG, Europas største godsbane med 30.000 kolleger i 17 europæiske lande.

• Del af Deutsche Bahn koncernen, en global mobilitets- og logistikudbyder med mere end 320.000 kolleger.

DB Schenker Scancinavia

Lokale jobs

Værksted skaber lokale arbejdspladser med innovative uddannelsesmuligheder

Med værkstedet skaber DB Cargo Scandinavia 40 nye arbejdspladser lokalt for bl.a. teknikere og håndværkere, der både skal reparere og vedligeholde flåden på 52 lokomotiver og flere hundrede vogne. På sigt vil der blive skabt muligheder for at tage elever ind og dermed bidrage til antallet af praktikpladser i området.

- Fredericia er et helt centralt sted for jernbanetrafik, så vi er glade for, at DB Cargo Scandinavia skaber nyt liv og arbejdspladser i DSB’s gamle bygninger. Jeg ser meget frem til at følge udviklingen på værkstedet, siger Steen Wrist, borgmester i Fredericia.

Innovative løsninger understøtter træning og personlig udvikling i det nye værksted. Gæsterne fik også indblik i Augmented Reality, der giver trinvise instruktioner eller live-support via remote ekspertopkald.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079