23948sdkhjf

Lagerejendomme undgår skattesmæk

Et flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at begrænse en stigning i dækningsafgiften på lagerbygninger og andre erhvervsejendomme.

DaIfølge Dansk Industri betyder aftalen at de virksomheder, der betaler dækningsafgift får en skattelettelse på cirka 500 mio. kroner årligt fra 2022-2030.

Kort om dækningsafgift

Dækningsafgift er en kommunal ejendomsskat.

Den ligger ud over den almindelige ejendomsskat (grundskylden) som tilsvarende beregnes på baggrund af grundværdien.

Hvis en erhvervsejendom bruges til fx lager, kontor, butik, hotel, fabrik eller værksted, kan kommunen vælge at lægge en dækningsafgift på ejendommen.

Dansk Industri

Det vækker glæde hos erhvervsorganisationen, der i en pressemeddelelse roser aftalen

- Det er utrolig positivt, at aftaleparterne nu tager hånd om denne problemstilling. Siden den oprindelige boligbeskatningsaftale i 2017 har vi i Dansk Industri presset på for at få én eller anden form for overgangsordning for dækningsafgiften, der som den eneste ejendomsskat ikke var omfattet af en skatterabat eller anden form for gradvis indfasning, udtaler Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.

Jacob Bræstrup er dog bekymret for den efterregulering for årene fra og med 2022, som fortsat kan ramme ejerne af erhvervsejendomme.

Fra og med 2022 har virksomhederne nemlig betalt en såkaldt ’foreløbig dækningsafgift’ baseret på gamle vurderinger og nye promiller. Det er meningen at denne betaling skal efterreguleres, når de nye vurderinger foreligger, hvilket for erhvervsejendomme forventes at ske tidligst i løbet af 2025.

- Virksomheder skal ikke bonnes, blot fordi staten ikke har kunnet få sine vurderinger færdige til tiden. I det mindste bør der komme et særskilt loft over den samlede efteropkrævning for perioden med foreløbige vurderinger, siger Jacob Bræstrup.

Aftalen om dækningsafgiften er indgået mellem regeringspartierne, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094