23948sdkhjf

Norsk discountkæmpe vælger grøn Mærsk-fragt

A.P. Møller Mærsk har scoret endnu en kunde i sit strategisk vigtige eco-program

Endnu en kunde er stået ombord i Mærsks grønne fragtprogram, kort før EU's ETS-regler træder i kraft for skibsfarten.

Det er norske Europris, der nu har valgt at få 100 pct. af sin fragt over på Mærsks ECO Delivery-produkt, hvor containerskibene sejler med CO2-reducerende biodiesel som drivmiddel.

Med EU's kommende ETS-regler skal rederier betale for skibets CO2-udledning på seneste rute, når det anløber en EU-havn. Reducerer Mærsk udledningen betyder det lavere CO2-afgifter, og i sidste ende, at kunden kan holdes fri for samme ekstra afgift.

Fordel for scope 3

I Eco-produktet betaler kunder for CO2-reducerende fragt og får på den måde reduceret egne scope 3-udledninger. 

Hidtil har produktet udelukkende været bygget på at benytte biodiesel, lavet på brugt madolie som brændsel. Med leveringen af Mærsks første metanolskib 'Laura Mærsk' benyttes nu også biometanol.

Flere andre firmaer har i år og sidste år meldt sig som kunder: Det gælder Hennes & Mauritz, Bestseller, Novo Nordisk, Lenovo og Volvo, og i efteråret valgte også Amazon at sikre sig yderligere to år til på eco-aftalen samt containerplads på 'Laura Maersk'. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063