23948sdkhjf

Stressfravær koster arbejdspladser 16 milliarder kroner om året

Forskningscenter peger på stort potentiale ved forebyggelse og håndtering af stress. Fraværet koster dyrt

Kan man som chef sørge for, at færre af ens medarbejdere får stress, kan det give økonomisk gevinst for virksomheden, viser ny forskning.

Fravær i forbindelse med stress koster nemlig danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner om året.

Det konkluderer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i en pressemeddelelse efter at have set på data om arbejdsrelateret stress blandt flere end 50.000 medarbejdere, der blev fulgt i en toårig opfølgningsperiode.

Undersøgelsen anslår, at der årligt går 61,9 millioner arbejdstimer tabt på danske arbejdspladser på grund af sygemeldinger, som kan sættes i forbindelse med stress.

Det svarer til 37.335 ansatte i fuldtidsstillinger.

Jacob Pedersen, seniorforsker ved NFA, siger, at der kan være mere arbejdskraft til samfundet at hente, hvis man formår at mindske antallet af folk, der får stress.

- Vores beregninger viser, at man hypotetisk kan sænke den tabte arbejdstid med timer svarende til 2446 fuldtidsansatte om året, hvis man lykkes med at reducere antallet af medarbejdere med et højt niveau af arbejdsrelateret stress med bare 10 procent, siger han i pressemeddelelsen fra NFA.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde mellem forskere i økonomi og stressforskere. Den fokuserer kun på, hvad stressfraværet koster virksomhederne.

Forskerne har derfor ikke medregnet, hvad det for eksempel koster sundhedsvæsenet at tage imod stressramte patienter. De medregner heller ikke de omkostninger, der kan være i forbindelse med overførselsindkomster til folk, der har stress.

Undersøgelsen er foretaget blandt 52.763 medarbejdere.

31 procent af medarbejderne oplevede at have et højt niveau af arbejdsrelateret stress.

Den tabte arbejdstid er udregnet ved at sammenligne tilknytningen til arbejdsmarkedet for de medarbejdere, som svarer, at de oplever et højt niveau af stress, med de øvrige medarbejdere.

Der er justeret for en række faktorer som for eksempel forskelle i arbejdstid, BMI, rygevaner, alkoholvaner og kronisk eller længerevarende sygdom.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079