23948sdkhjf

Mærsk-fond i partnerskab om grønne skibskorridorer

Et nyt dansk-amerikansk partnerskab skal undersøge potentialet for grønne sejlruter i fem udviklingslande 

Danmark og USA slår sig sammen med Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og finansierer forun­der­sø­gel­ser af grønne korridorer i fem lande i det globale syd. 

Pengene skal gå til at lave forundersøgelser i fem udviklingslande af potentialet i grønne korridorer eller skibsruter, hvor nye, grønne fragtskibe kan sejle, lægge til og tanke. 

Derfor skal hele den maritime værdikæde involveres i undersøgelserne af potentialet i de grønne korridorer.

I juli vedtog den internationale søfartsorganisation IMO en historisk klimaaftale, hvor der var enighed om, at skibsfarten skal være klimaneutral tæt på 2050.  

Aftalen om de grønne skibskorridorer blev formelt indgået fredag under COP28 klimatopmødet i Dubai. 

- Med aftalen understreger vi Danmarks rolle som skibsnation og foregangsland i kampen for en grøn skibsfart. Vi skal have con­tai­ner­ski­be­ne over på nye brændstoffer, og det kan kun ske i samarbejde mellem verdens lande og de maritime virksomheder. Partnerskabet her er et skoleeksempel på, hvordan vi skal drive den grønne omstilling til søs, siger er­hvervs­mi­ni­ster Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse. 

Et win-win projekt 

Global South Green Corridors-projektet sigter mod at vise, at grønne maritime korridorer kan hjælpe med at skabe bæredygtig grøn vækst og job i ud­vik­ling­s­lan­de. Samtidig viser det, at grønne korridorer er en vigtig faktor for at sikre en retfærdig og lige grøn omstilling af global skibsfart.

Projektet vil ind­led­nings­vist udføre forun­der­sø­gel­ser i Namibia, Panama og Fiji. Der forventes snart at blive annonceret yderligere to deltagende lande.

Danske Rederier bifalder initiativet. For at gøre skibsfart klimaneutral, har vi brug for grønne korridorer rundt om i verden, hvor skibe kan tanke grønne brændstoffer, skriver Danske Rederier i en meddelelse. 

- Vi får brug for enorme mængder af grønne brændstoffer, og mange lande i det globale syd vil forhåbentlig være i stand til at omsætte deres store vedvarende ener­gires­sour­cer til profitable for­ret­nings­pro­jek­ter og dermed hjælpe os med at nå vores ambitiøse klimamål, siger Anne H. Steffensen, direktør i Danske Rederier.

Danmark bidrager med fem mio. kr. til partnerskabet, mens det amerikanske ener­gi­mi­ni­ste­ri­um og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping hver givet 10 mio. kr. til projektet. 

Aftalen blev annonceret på COP28 i Dubai ved USA's særlige udsending, John Kerry, statsminister Mette Frederiksen, Namibias energiminister og Fijis premierminister samt Bo Cerup-Simonsen, direktør for Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172