23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mærsk-konkurrent kan lande milliardstort logistikopkøb

MSC forhandler lige nu med de kontrollerende aktionærer i den franske logistikvirksomhed Clasquin

Rederiet MSC er meget tæt på at overtage den franske logistikvirksomhed Clasquin.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Clasquin.

Ifølge meddelelsen foregår der forhandlinger mellem MSC og de kontrollerende aktionærer i Clasquin, Yves Revold og Olymp.

Går forhandlingerne godt, vil MSC overtage de to aktionærers aktieandel på 42 pct. for en pris på cirka 325 mio. euro, svarende til omkring 2,4 mia. danske kroner.

Efterfølgende vil MSC få mulighed for at overtage de resterende 58 pct. af aktierne i Clasquin.

Fransk speditør

Clasquin kan beskrives som en klassisk speditørvirksomhed, der tilbyder forskellige transportløsninger som flyfragt, søtransport og jernbanetransport.

Virksomheden har over 6.000 ansatte fordelt i de 25 lande, hvor Clasquin har aktiviteter.

Ifølge pressemeddelelsen forventes købet at blive gennemført i begyndelsen af 2024, hvis de franske konkurrencemyndigheder godkender salget.

Rederier på land Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094