23948sdkhjf

Minister undrer sig over sløjfet frimærke

Fra den 1. januar kan de eksisterende frimærker ikke længere bruges på nationale breve, men kun til breve der sendes til udlandet.

Ifølge en pressemeddelelse fra postnord skyldes det, at frimærker i fremtiden ikke vil være fritaget fra moms som følge af den den nye postlov der træder i kraft efter nytår.

Men den beslutning vækker undren hos transportminister Thomas Danielsen, der ikke mener at den nye lovgivning forhindre brugen af frimærkerne.

Det skriver DR.

- Det er en disposition, man har valgt i PostNord. Der er ikke noget i postloven, der tilsiger, at de skulle være værdiløse efter årsskiftet. Hvis PostNord vil, kan de bare fortsætte med at bruge frimærkerne, siger han til mediet.

Postnord fastholder overfor DR, at de kommende momsregler gør det umuligt at anvende frimærkerne.

- Som momsreglerne hidtil er blevet forelagt PostNord, vil det ikke kunne lade sig gøre at anvende eksisterende frimærker fremadrettet. Det har vi været i dialog med myndighederne om. Hvis myndighederne har ændret tolkningen heraf, er det meget positivt. Det afventer vi lige nu en endelig afklaring på, skriver virksomheden i en mail til DR.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11