SAS slipper for at skulle betale milliardstore indskud fra den danske og svenske stat tilbage.
Det er realiteten, efter at en ekstraordinær generalforsamling onsdag eftermiddag har godkendt den såkaldte step up-mekanisme, der gør det muligt at købe aktier tilbage af den danske og svenske stat.
Step up-mekanismen er et afgørende krav i forhold til EU-Kommissionens vurdering af, at der ikke var tale om ulovlig statsstøtte, da Danmark og Sverige tilførte SAS ekstra kapital i størrelsesordenen seks milliarder danske kroner i forbindelse med coronanedlukningen i 2020.