23948sdkhjf

Franske posthuse får omklædningsrum

På et posthus i den franske hovedstad, Paris, står et knaldgult omklædningsrum i samme farve og form som de franske postkasser.

Den franske postvirksomhed La Poste eksperimenterer med et nyt koncept, der skal gøre livet lettere for deres onlineshoppende kunder. Det skriver AFP.

Kunder kan nu modtage deres pakker og prøve deres onlinefund med det samme. I tilfælde af en dårlig pasform, eller at kunderne har ændret mening, kan varerne returneres uden for mange ture frem og tilbage mellem posthuset og deres hjem.

- Idéen er at gøre livet lettere for vores kunder, udtaler La Poste til AFP.

Konceptet opstod, efter at mange kunder afhentede deres pakker for blot kort tid efter at returnere dem, da deres køb ikke passede.

Ligesom mange andre lande har Frankrig set en stor stigning i onlinehandel, hvor kunder køber både tøj og sko, der ofte skal returneres.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094