23948sdkhjf

Blue Water forlænger samarbejdet med Ineos

Kontrakten omfatter lastning og losning af skibe, udendørs container- og materielhåndtering samt kvalitetsinspektioner

Blue Water Shipping har forlænget sin driftsaftale med den britiske virksomhed Ineos med tre år.

Det oplyser Blue Water i en pressemeddelelse.

Samarbejdet mellem de to virksomheder går tilbage til 2017, hvor Ineos købte olie- og gasforretningen hos Dong, og siden har haft aktiviteter i Esbjerg Havn. Her har Blue Water leveret forskellige logistiktjenester til Ineos som lastning og losning af skibe, håndtering af udendørs materiel og kvalitetsinspektioner.

- Vi er stolte over at have fået denne forlængelse og over at fortsætte vores samarbejde med INEOS, siger Per Jensen, Global Director for Blue Waters Port Service Division, og tilføjer:

- Stevedorearbejdet, vi udfører på havnen for INEOS, er ikke bare en operation – vi leverer den komplette logistik. Vores kajanlæg og lager er vigtige komponenter, der sikrer et problemfrit samarbejde med høje standarder indenfor stevedoring, tilføjer Per Jensen.

Esbjerg Havn, er en af verdens største energihavne og fungerer som den globale base for Blue Waters aktiviteter.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11