Højere fragtomkostninger og forsinkede leverancer.
De to problemer plager for tiden den fynske drivhusproducent Juliana Drivhuse, når de skal have leveret komponenter og varer fra Fjernøsten.
- Heldigvis skal vi ikke have så meget hjem i år. Derfor er det ikke en katastrofe for os, men det er brandærgerligt og selvfølgelig ikke det vi havde mest brug for, fortæller Jens-Ole Rosenlund, der er COO hos Juliana Drivhuse.