23948sdkhjf

Dachser bygger nyt svensk hovedkvarter

Dachser Sweden har besluttet at opføre nye bygninger i Jönköping.

Det oplyser Dachser i en pressemeddelelse.

Det nye byggeri skal bestå af 1.600 kvadratmeter kontorlokaler, et lager på 10.000 kvadratmeter og en crossdock-terminal på 6.200 kvadratmeter med 70 porte. Dermed bliver det Dachsers største afdeling i Norden.

Lageret skal fungere som centralt knudepunkt for kontraktlogistik i hele det nordiske netværk. I de nye lokaler øges antallet af pallepladser til eksisterende lageroperationer fra 5.800 til 11.000.

- Vi voksede simpelthen ud af vores gamle lokaler. Nu fordobler vi næsten antallet af pallepladser og forbinder vores lager med crossdock-terminalen, hvilket yderligere optimerer vores processer, udtaler Fredrik Rånge, Contract Logistics Manager for filialen i Jönköping.

Jönköping-regionen blev i 2023 kåret som den tredjebedste logistiklokation i Sverige, hovedsageligt på grund af sin centrale placering i Norden. Og netop det er også grunden til, at Dachser Sweden har valgt at lægge sin nye afdeling her.

- Vores region er kendetegnet ved en høj grad af iværksætteri og en overflod af små virksomheder. At en stor logistikudbyder vælger at etablere sig i kommunen, styrker vores position som logistikknudepunkt i Sverige og i Norden som helhed. Vi byder Dachser velkommen til Vaggeryd, udtaler Johan Thorsell, erhvervschef i Vaggeryd Kommune.

Ifølge pressemeddelelsen fra Dachser har både klima og arbejdsmiljø højt på listen over prioriteter under planlægningen af de nye lokaler.

Blandt andet genereres den energi, det kræver at drive bygningerne, af et solcelleanlæg på taget, og i anlægsarbejdet tages der højde for planer om en fremtidig udvidelse af transportkapaciteten i form af elektriske lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079