23948sdkhjf

Minister vil finde plads til transport-droner

Transportministeriet har igangsat en stor undersøgelse, der skal danne grundlag for Danmarks fremtidige dronestrategi.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Ministeriet har rakt ud til 12.000 privatpiloter,  faldskærmsudspringere og andre af luftrummets øvrige brugere. Håbet er, at de kan bidrage til at finde ud af, hvordan man kan forbedre mulighederne for at flyve med droner, uden at genere andre i luftrummet.

- Vi skal lytte til alles behov, så der bliver taget hensyn til dem, der bruger luftrummet i dag, og så der også er god plads til de droner, der kan løse nogle af vores transportopgaver i fremtiden. Jeg håber, at så mange som muligt vil bidrage til strategien, så vi kan sikre, at droner og andre fartøjer ikke kommer i vejen for hinanden, udtaler transportminister Thomas Danielsen, i pressemeddelelsen.

Selvom brugen af transport-droner fortsat er relativt begrænset, spiller de en stigende rolle i de europæiske transportsystemer. I en dansk kontekst bruges droner primært til en række helt særlige transportopgaver. Det gælder f.eks. i offshore branchen og eller transport af kritisk medicinsk udstyr. 

Andre steder i Europa er dronerne dog ved at vinde frem til leverancer af mere almindelige typer gods. Eksempelvis har Amazon åbnet for pakkeleverancer med droner i både England og Italien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281