Kuehne+Nagel vil ændre i den globale struktur, så ledelsen i de enkelte lande skal rapportere direkte til den øverste ledelse. Dermed siger virksomheden farvel til den regionale struktur, som indtil nu har præget organisationen.
Det oplyser den schweiziske speditørgigant i en pressemeddelelse.
Ændringen sker i et forsøg på at øge effektiviteten og sikre vækst, efter et regnskabsår, hvor speditøren har oplevet voldsom tilbagegang.