23948sdkhjf

Containerraterne brager op i corona-tempo: Kan overstige pandeminiveau

Containerfragtraterne fortsætter deres himmelflugt og krydser hver dag niveauer, som ikke er set siden coronaårene.

Shanghai-indekset steg i fredags til 3.376 dollars per teu, en fordobling siden slutningen af marts. Freightos Baltic Global Index steg til 4,128 dollars, 70 pct. højere end slutningen af april.

Og enkelte rederier kan have taget langt mere for individuelle fragter den seneste tid.

Ifølge en markedsopdatering fra shippinganalytiker Lars Jensen fra Vespucci Mairitme har der "anekdotisk" været meldinger om priser på op mod 10.000 dollars.

Det er en myriade af lavvande i Panamakanalen, angreb på handelsflåden i Det Røde Hav, generelt stigende efterspørgsel og trafikpropper i asiatiske havne, som har betydet, at rederierne løbende har kunnet hæve priserne.

Det er fuldt ud muligt, at spotraterne ikke kun vil kunne matche pandemien, men at vi måske kan se dem overskredet Lars Jensen, Vespucci Maritime

Det brandvarme marked har overrasket rederierne. De havde i deres første kvartalsregnskaber forberedt sig på et år, hvor omdirigeringer rundt om Afrika ganske vist ville føre til bedre tider end i slutningen af 2023, men hvor overkapacitet stadig ville spøge.

I stedet er situationen på vej mod lige det modsatte, påpeger Lars Jensen: Altså mere efterspørgsel end der er plads til på verdens containerskibe.

Drejebog frisk i hukommelse

- Det betyder, at vi nu er ved at se nogle af de præcis samme dynamikker udspille sig som under pandemien, skriver han i sin analyse.

Forskellen er bare, at det hele udspiller sig hurtigere nu, og at aktørerne "har drejebogen frisk i hukommelsen", mener han.

- En vigtig læresætning fra pandemien er, at der i princippet ikke er nogen grænse for, hvor højt raterne kan gå op, da rederierne også lærte, at det er muligt at øge spotraterne hurtigere, end det nogensinde før var troet, skriver Lars Jensen.

Foruden den nuværende situation, som har betydet at der er taget kapacitet ud af containermarkedet, er der også en mulig havnekrise over Atlanten, som truer i horisonten. En situation, der kan betyde, at rateniveauerne kan skubbes yderligere op.

Det er alt i alt ikke urealistisk, at de vilde priser på containerfragt vil blive ved at stige.

- Hvis den nuværende krise fortsætter – og det vil den, medmindre efterspørgslen aftager, og den asiatiske havneoverbelastning er rettet, eller Rødehavskrisen er løst – så er det fuldt ud muligt, at spotraterne ikke kun vil kunne matche pandemien, men at vi måske kan se dem overskredet, skriver Lars Jensen.

Læs mere om de stigende fragtrater:

Containermarkedet balancerer mellem kaos og total kollaps

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078