Det har siden sidste år været sure tider for Mærsks division for containerfragt, men onsdag kan meget vel markere et vendepunkt.
Det er meldingen fra senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen, inden den danske rederigigant afleverer regnskab for sit andet kvartal onsdag den 7. august.
- De skulle gerne nu have sikret sig, at sødivisionen er kommet i positivt territorium i driften, og fremgangen vil formentlig også fortsætte ind i tredje kvartal, siger han til Søfart.