Det var et strategisk scoop, da NTG i sidste uge annoncerede købet af Schmalz+Schön.
Derfor gør det ifølge NTG´s administrerende direktør, Mathias Jensen-Vinstrup, heller ikke noget, at NTG må betale næsten 300 mio. kroner for den tyske transport- og speditionsvirksomhed.
- Vi ser det som en mulighed for at få nogle rigtig dygtige folk ind i nogle af vores kerneområder. Vi anser, at Tyskland vil være et endnu større kernemarked for os i fremtiden. Vi er meget optimistiske omkring dette opkøb og ser det som en fantastisk transaktion, siger han.