Flere steder i landet skyder nye GLS-byggerier op.
De seneste år har pakkedistributøren nemlig været i gang med at udvide kapaciteten markant.
Sidste vinter åbnede virksomheden et nyt distributionscenter i Kolding, og til næste efterår forventes yderligere to at åbne i henholdsvis Ringsted og Randers. Samlet set svarer det til en udvidelse af kapaciteten på mellem 25 og 30 pct.