Den polske regering har med få dages varsel udvidet antallet af vejskatpligtige kilometer på de polske veje. Der har fået transport- og logistikvirksomheden DSV til at hæve tillægget for transporter i Polen. Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.
”Ændring vedrører alle biler med en totalvægt på over 3,5 ton på transporter til/fra Polen og transporter internt i Polen,” skriver DSV. ”Udvidelsen af de veje, som er omfattet af vejskatten, er trådi i kraft allerede den 1. november 2024.”
DSV har justeret sit tillæg på vejskat i Polen med 70 øre pr. kg fragtpligtig vægt, dog minimum 5 kr. pr. sending og maksimalt med 120 kr. pr. sending.