DFDS har fået ny konkurrent under de lunere himmelstrøg. Shippinggiganten MSC er nemlig trådt ind på den maritime scene mellem Tyrkiet og Europa og konkurrerer nu med både Grimaldi og DFDS.
Det skriver mediet Ferryshippingnews.com.
MSC tilbyder en ugentlig afgang fra Gebze i Tyrkiet til Trieste i Italien. Transittiden er fire dage til Trieste og ni dage retur. Formålet er fragt af industrivarer, kommercielle varer samt biler, lyder det.