Der kommer mange forskellige ting ind over Aarhus-havn – også kartofler, og her spiller Lineages frysehus en stor rolle, fortæller Carsten Wolf, der er vice president for Lineage i Norden .
- Vi fik et telefonopkald i 2023, om vi ikke kunne tage nogle kartofler ind fra Egypten. Det var industrikartofler – det vil sige kartofler til pommes frites, chips og lignende til videreforarbejdning i levnedsmiddelindustrien og restaurationsbranchen herhjemme.