DFDS har offentliggjort sine volumental for december 2024. De viser en stabil udvikling i fragtmængderne sammenlignet med samme periode året før, når der justeres for ruteændringer.
Ifølge rederiets seneste månedsstatus steg de samlede fragtvolumener i december 2024 med 6,4% i forhold til 2023. Justeret for tilføjelsen af ruter i Gibraltarstrædet, lukningen af Calais-Tilbury-ruten og åbningen af Damietta-Trieste-ruten, var væksten dog på niveau med året før.