Da Danmark i 2009 stod midt i finanskrisen, blev udflytningen af produktion til Kina en livline for mange danske produktionsvirksomheder. Markedet var i vækst og mulighederne var mange.
I dag er kinesisk økonomi gået i stå, til gengæld skorter det ikke på advarsler om en lurende handelskrig og høje toldsatser fra USA's kommende præsident, Donald Trump. Også statsminister Mette Frederiksen (S) langede ud efter Kina, og Europas afhængighed af landet, i sin nytårstale.