Det kører ikke helt som smurt med vejafgifterne på de danske veje.
Siden opstarten af den kilometerbaserede vejafgift ved årsskiftet er der blevet sendt betydelige mængder bøder ud til danske vognmænd. Det fik i sidste uge Sund & Bælt til at meddele, at bøder udskrevet før den 9. januar vil blive annulleret på grund af opstartsvanskeligheder.
ITD har arbejdet med vejafgifter internationalt i tre årtier, og her er man ikke overrasket over, at der er problemer.