Den midtjyske transportvirksomhed Anneberg Transport har udvidet forretningen med opkøb af en helt særlig konkurrent i tankbranchen: Søndergaard Transport ApS.
De to virksomheder har i årevis opereret i det samme marked – begge familieejede og med rødder, der går flere årtier tilbage. Men ikke nok med det: De to familier har kendt hinanden i generationer. Derfor har opkøbet også været undervejs længe.