Der var kras kritik af den nye kilometerbaserede vejafgift, da DTL’s administrerende direktør, Erik Østergaard, lørdag holdt sin årlige beretning på organisationens generalforsamling i Aalborg. Ifølge direktøren er afgiften dyr, administrativt tung og uden reel grøn effekt.
– Vejafgiften er en dyr måde at opkræve skat på, den skævvrider konkurrencen, og den fører ikke til grøn omstilling. Den bør skrottes, sagde Erik Østergaard.