Transport- og logistikvirksomheden DSV har mødt modvind i det saudiske megaprojekt Neom, som selskabet indgik i med store ambitioner i 2023. Projektet har ikke levet op til forventningerne, og nu erkender DSV’s topchef, at vækstpotentialet ser anderledes ud end tidligere antaget.
Det skriver Børsen.
Neom-projektet, der skal transformere et område på størrelse med Belgien til en højteknologisk og CO2-neutral region, er ramt af forsinkelser, nedskaleringer og begrænset aktivitet. DSV ejer 49 pct. af det fælles selskab, som står for logistikken i området, og selskabet havde tidligere forventet et betydeligt afkast på investeringen.