Fredsø Vognmandsforretning, den 89 år gamle vognmandsvirksomhed, er i forhandlinger om køb af jord i Skive Kommune og kan være på vej væk fra sit historiske hjem på Mors.
Det skriver Skive Folkeblad med henvisning til KunMors.dk.
Fredsø har i dag omkring 70 egne lastbiler og supplerer med lejede køretøjer, hvilket stiller store krav til plads. Virksomheden har derfor forhandlet med ejeren af et 29 hektar stort areal mellem Skive og Kåstrup. Hvis en aftale falder på plads, kan flytningen ske inden for det næste års tid. Alternativt har Skive Kommune foreslået en mindre placering i Kåstrup.