Den danske transport- og logistikgigant DSV undersøger et muligt cyberangreb, efter at en hackergruppe påstår at have haft held med et digitalt angreb mod selskabet.
Det skriver Børsen.
Ifølge Ingeniøren og Finans hævder hackergruppen, der kalder sig Coinbasecartel, på det såkaldte “dark web”, at de har fået adgang til en ukendt mængde af data fra DSV. Det vides dog ikke, hvilken type data der kan være tale om, eller hvor stort omfanget er.