Generationsskifte og grøn omstilling presser små vognmænd – “vi kommer til at se mange opkøb”
De næste fem år bliver afgørende for de små transportvirksomheder, vurderer vognmand Jens-Ole Larsen fra Slagelse Transportcenter. Han forudser en bølge af opkøb og lukninger drevet af generationsskifte, nye miljøkrav og stigende kompleksitet i driften
Den danske vognmandsbranche står over for et historisk skifte. Det mener Jens-Ole Larsen, ejer af Slagelse Transportcenter og mangeårig aktør i Danske Fragtmænd-netværket.
- Jeg er sikker på, at der kommer til at ske rigtig mange virksomhedsopkøb, fordi ejerne bliver trætte og gamle – og der er bare ikke nogen til at tage over, siger han til Lastbilmagasinet.