23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

PK Justesen solgt til Poul Schou

Den fynske vognmandsvirksomhed får nu en afdeling i Korsør

Den fynske vognmands- og kranvirksomhed Poul Schou A/S har pr. 1. december 2025 overtaget alle aktiver fra P.K. Justesen A/S i Korsør. Det oplyser de to parter i en pressemeddelelse.

Henrik Justesen – sjette generation i den mere end 150 år gamle vognmandsforretning – har valgt at sælge for at sikre virksomhedens langsigtede udvikling og styrke dens position på et marked præget af stigende krav til kapacitet, fleksibilitet og specialisering.

- Selvom P.K. Justesen A/S i dag er en markant aktør på det danske transportmarked, åbner denne sammenlægning for nye muligheder og styrker, som kun opstår, når to stærke virksomheder forener kræfterne, lyder det fra parterne.

- Kombinationen af kompetencer, erfaring og ressourcer skaber et solidt fundament for innovation, øget kapacitet og en bredere palet af ydelser.

Med overtagelsen følger både medarbejdere, vognpark og faciliteter i Korsør – inklusive værksted og pladsarealer – med ind i Poul Schou A/S, hvis hovedsæde ligger ved E20 i Odense.

Styrket organisation – større kapacitet

Poul Schou A/S beskæftiger i dag 125 medarbejdere og råder over 95 lastbiler. Efter opkøbet stiger kapaciteten til omkring 130 lastbiler og 160 medarbejdere fordelt på de to lokationer i Odense og Korsør.

Virksomheden er i forvejen en væsentlig aktør inden for transport-, kran- og montageopgaver samt udlejning af køreplader, containere og lagerplads.

Henrik Justesen understreger, at kunderne ikke vil opleve ændringer i den daglige kontakt:

- For vores kunder betyder det tryghed og kontinuitet. De vil fortsat have de samme kontaktpersoner og møde de velkendte chauffører, der kender opgaverne og leverer den kvalitet, P.K. Justesen altid har stået for.

Poul Schou: Konsolidering er nødvendig

Ejer og direktør Poul Henrik Schou – tredje generation i familiefirmaet fra 1940 – ser overtagelsen som et strategisk skridt i et marked, hvor størrelsen i stigende grad er afgørende.

- Vi tror på, at konsolidering er nødvendig for at kunne opretholde en stabil og konkurrencedygtig virksomhed i fremtiden, siger han.

Alle aktiviteter drives fremover under Poul Schou A/S på Logistikvej i Odense og den nye afdeling i Korsør.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|