23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havneselskab med rekord-regnskab: Yderligere 60.000 kvadratmeter logistikbyggeri på vej

ADP, der ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn og driver Middelfart Trafikhavn, har med en rekordhøj omsætning i 2020 samt ét af havneselskabets bedste driftsresultater nogensinde for alvor sat kursen i realiseringen af selskabets vækststrategi.

2020-regnskabet er den 22. april blevet godkendt på ADP-generalforsamlingen, og betegnes som ”meget tilfredsstillende”.

Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

- Bestyrelsen glæder sig over, at ADP leverer et historisk godt resultat med høj vækst i omsætning og et særdeles solidt resultat. ADP står stærkt i markedet, og der er stor ros til hele ADP-organisationen, som på trods af et usikkert Corona-år, har opretholdt driften og har videreudviklet forretningen med eksisterende og nye kunder, siger bestyrelsesformand Erik Østergaard.

ADP havde i 2020 et resultat på 66,6 mio. kr. efter skat samt en rekordhøj omsætning på 131,3 mio. kr. Resultatet skyldes, ifølge pressemeddelelsen, at ” at man nu begynder at se effekten af havneselskabets transformation med nye forretningsområder, som fremadrettet skal sikre ADPs position og vækstmuligheder.”

Derudover peges der på stigende udlejningsaktiviteter i Port House og Taulov Dry Port og stigende vækst i kerneforretning i de to erhvervshavne, hvor især container, RO/RO samt fast bulk har haft omsætningsfremgang.

Udvider med lager- og logistikbyggeri

ADP har i samarbejde med deres joint-venture partner PFA i i 2020 realiseret nogle ”markante milepæle" i udviklingen af Taulov Dry Port, fortæller pressemeddelelsen.

Året startede med et nyt partnerskab med A. P. Møller Mærsk, og dette har ifølge ADP yderligere styrket deres markedsposition. I 2020 er der derudpverindgået lejeaftaler med flere store retail-virksomheder, som placerer deres lager og logistik i Taulov Dry Port ”til gavn for deres klimaaftryk og for optimering af logistikken”.

ADP råder nu over mere end 90.000 kvadratmeter idriftsatte lager- og logistikbygninger, som er stort set fuldt udlejet. De er derudover på vej med etableringen af det næste lager- og logistikbyggeri på 60.000 kvadratmeter.

- Vi har meget høje ambitioner om at realisere vores transformation, og vi har i 2020 i samarbejde med vores joint-venture partner PFA igangsat udviklingen af de næste store lager- og logistikbyggerier i Taulov Dry Port, så vi kan imødekomme efterspørgslen.

- I ADP har vi igangsat udvidelser af havneinfrastrukturen, arealer til godshåndtering med speciel fokus på container og RO/RO samt udvidet pakhuskapacitet, så Fredericia Havn har kapaciteten til at imødekomme de stigende godsmængder, som allerede nu konsolideres i området. Vi kan allerede i de første måneder af 2021 se, at vores top og bund vækster i markant højere tempo end samme periode sidste år, hvilket giver os store forventninger til 2021, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04