Cykelbudet Nicolai er med på ny bølge: Laver medarbejderejet firma
Nicolai Wittenberg sidder klar foran computeren. Han er i cykeltøjet og let svedig, for han har lige afleveret en pakke til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her fra cykelværkstedet Knuds Garage ved havnen driver den 45-årige iværksætter sit eget lille cykelbudsfirma, No Bad Day.
Over hele verden er cykelbude som ham begyndt at tage kampen op mod de mastodontiske leveringsplatforme, der benytter løst tilknyttede bude uden almindelige arbejdsvilkår. Det skriver Fagbladet 3F.
Om lidt skal han deltage i det første introduktionsmøde med den franske ‘federation’ af cykelbudsfirmaer, CoopCycle. Mens corona har lukket verden ned, har 70 medarbejder-ejede, såkaldte kooperative cykelbudsfirmaer meldt sig ind i deres organisation. Måske bliver Nicolai Wittenbergs firma det næste.
- Jeg er meget spændt på at se, hvordan det hele fungere, fortæller Nicolai Wittenberg.
Eksplosion i efterspørgsel
Med hjælp fra CoopCycles app, der er taget direkte fra en konkursramt belgisk leveringsplatform, drømmer han om at kunne sætte gang i firmaets omsætning. Og mange andre håber også, at netop CoopCycles app er løsningen for dem.
Adrien Claude, der er ansat i CoopCycle og vært på mødet, fortæller, at de er blevet oversvømmet med henvendelser det sidste år. Han er selv tidligere cykelbud og medstifter af et kooperativt cykelbudsfirma i Grenoble. CoopCycle ønsker at skabe et stærkt fællesskab blandt de mange cykelbudsfirmaer over hele verden, så de kan hjælpe og støtte hinanden på tværs af landegrænser i kampen mod dårlige arbejdsvilkår hos platformene, fortæller han.
- Behovet for at få leveret mad og vare er eksploderet under corona-pandemien, og vi vil gøre op med, at det skal ske på bekostning af budenes arbejdsvilkår, fortæller han.
Med på mødet er et Wolt-bud fra Georgien, der fortæller om deres strejke mod det finske selskab, som mange er utilfredse med. En anden deltager er en ældre, hollandsk restauratør, der har fået til opgave at undersøge mulighederne for at få flere i fast arbejde gennem en statslig støttet leveringsplatform, forklarer han.
For at komme med og få adgang til appen, er der to regler, som skal opfyldes: Firmaet skal være et kooperativ, som modsvar til ‘platformenes udnyttelse af arbejderne’, forklarer Adrien Claude. Den anden regel er, at det ikke er tilladt at bruge scootere.
Wolt-budet fra Georgien protesterer. Han mener ikke, at det er muligt at levere uden scootere i hans hjemby.
Beslutningen, der deler vandene, er taget af medlemmerne, som vil af med de forurenende scootere. På de fleste platforme i Frankrig har de overtaget næsten alt leveringen, fordi budene ellers ikke kan leve af indtægterne, fortæller Adrien Claude.
- I en verden, der brænder, mener vi ikke, at det er vejen, fortæller han.
Kan ikke overvåge i realtid
Et andet aspekt fra platformene, som CoopCycle har afskaffet, er muligheden for at følge med i realtid, mens budet forvilder sig frem med maden. Hos dem får kunden løbende opdateringer.
Mens Adrien Claude gennemgår appens muligheder, rykker Nicolai Wittenberg tættere på computeren. Systemet har en api-løsning, der kobler fx. en restaurants hjemmeside direkte til appen, så han kan afregne direkte igennem den. Han er begejstret, da mødet er slut.
- Det er præcis, hvad jeg mangler. Lige nu får jeg en mail eller sms med ordre, så det her er en helt anden verden, udbryder Nicolai Wittenberg begejstret.
Stigende tendens
Nicolai Wittenbergs ønske om at starte et kooperativt transportfirma er en tendens, vi ser over hele Europa, forklarer direktør for tænketanken Demokratisk Erhverv, Magnus Skovrind Pedersen.
- Vi ser en tendens til at flere demokratisk ejede virksomheder starter op i byer, hvor platforme har sat sig på transportsektoren, hvad enten det er gods- eller persontransport, forklarer han.
Det skyldes delvist, at transportfirmaer i mindre grad har brug for store investeringer, fordi der ikke er ret mange andre medarbejdere end budene eller chaufførerne. Derudover står madleveringsplatformene som Wolt eller taxa-platforme som Uber ikke for meget andet end reklame og marketing, forklarer han.
- Så det er en trend, vi godt kan forvente også spreder sig til Danmark, siger han.
I Danmark har vi en lang tradition for andelsselskaber i transportbranchen. Det gælder alt fra mindre vognmænd i taxa-branchen, der er gået sammen i taxa-selskaber, til flyttemænd, der sammen ejer platformen 3x34 som et andelsselskab. Magnus Skovrind Pedersen peger på, at det kan betyde et bedre arbejdsmiljø, når ejerskabet er tættere på arbejderne.
- Det betyder formentlig noget, om det er en investor, der ejer selskabet og ansætter folk - eller om du har en række små, selvstændige vognmænd med ansatte, som de er tæt på, forklarer han.
Både fordele og ulemper
John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen, har også lagt mærke til at flere medarbejder-ejede firmaer har fået nyt liv rundt omkring i Europa. Han nævner, at det kan gå begge veje, når det kommer til arbejdsmiljø.
- Store kooperative firmaer som Coop falder også i fælden og er sværere at genkende fra de andre. Så der er ingen garanti for, at det giver ordentlige arbejdsvilkår, siger John Bondebjerg med henvisning til arbejdsvilkårene for lagerarbejdere hos Coop.
Allerede kort efter mødet med CoopCycle har Nicolai Wittenberg besluttet sig for at starte et kooperativ med sine kammerater fra Knuds Garage som medejere. Nu skal han finde ud af, hvordan det skal gøres i praksis.
- Jeg vil bare gerne have det så simpelt som muligt, fortæller han.
Ulrik Boe Kjeldsen, der er konsulent hos interesseorganisationen Kooperationen, forklarer, at kooperativer er populære blandt iværksættere, der som Nicolai ønsker at skabe et socialt fællesskab omkring virksomheden. Samtidig er det vigtigt at sikre, at de rigtige kommer med.
- Mange vælger ‘nøgen ind, nøgen ud’ modellen, forklarer Ulrik Boe Kjeldsen.
Modellen er den diametrale modsætning til de typiske virksomhedsformer, fordi medlemmer bliver medejere uden at det koster noget. Når du er medlem, er du medejer på lige vilkår som alle andre. Når du ikke gider mere, så ophører dit medlemskab.
- Men det bør gøres lidt som med kæreste, forlovelse og ægteskab. Derfor er det vigtigt med nogle forbehold i vedtægterne, så man lige kan se hinanden an i et stykke tid, inden den nye medlem bliver medejer. Både i forhold til, om det nye medlem vil det samme og kan levere, hvad der forventes, fortæller Ulrik Boe Kjeldsen.
Cykelbude er dyrt, men pålideligt
Hos det eneste danske kooperative budfirma By-Expressen, har de haft fremgang i flere år. Det sker på trods af, at de gigantiske leveringsselskaber som Nemlig.com og Wolt har gjort levering til noget, de færreste ønsker at betale for.
- Det er dyrt at have cykelbude på vejen, men vi er de hurtigste og mest pålidelige, så mange firmaer prioritere at betale lidt mere for at bruge os, fortæller cykelbud, styrmand og medejer, Sebastian Ross.
