23948sdkhjf

Blue Water opkøber canadisk kølekonkurrent

Danske Blue Water Shipping har købt det canadiske Freeway International med 11 ansatte, der har speciale i transport af fødevarer på frost og køl i kølecontainere.

Dermed befæster den danske transportgigant med hovedsæde i Esbjerg sin i forvejen stærke position i Canada og det nordatlantiske område på det såkaldte reefermarked med kølecontainere.

Det meddeler Blue Water Shipping.

Med base i St. Johns, Newfoundland, har Freeway International udviklet en niche ved at levere skræddersyede services til fiskeindustrien, især til seafoodfabrikker på land og til firmaer, som driver store offshore-fabrikstrawlere.

Den nuværende ejer og leder David Andrews fortsætter i en central position og vil arbejde tæt sammen med General Manager Rasmus Fogh Jakobsen, som tilfører viden og erfaring indenfor reefertransport i de nordatlantiske markeder fra sine otte års ansættelse i Blue Water.

Blue Water Shipping har mere end 1.700 ansatte på 60 kontorer over hele verden, i det nordatlantiske område på Grønland, i Island og i Canada. Det er Blue Waters ambition at ekspandere yderligere i Canada, oplyser virksomheden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125