DSV rapporterer en stigning på 59 procent i nettoomsætningen, mens EBIT før særlige poster vokser med 71 procent i 2021. Alle tre divisioner – Air & Sea, Road og Solutions – medvirkede til væksten.
Det er en rekordhøj omsætning for selskabet, der også på indtjeningen kan glæde sig over en rekord.
Det oplyser DSV onsdag morgen, hvor transportgiganten offentliggør regnskabstal for fjerde kvartal af 2021 og dermed også hele det samlede sidste år.
Samtidig fortæller DSV om sine forventninger til dette år. EBIT før særlige poster forventes at lande på mellem 18-20 mia. kr. i 2022.
- 2021 har været et godt – og udfordrende – år for DSV. Med købet af Agility’s Global Integrated Logistics-forretning (GIL) har vi endnu engang eksekveret på vores vækststrategi.
- Vi er stolte over, at GIL nu er en del af DSV, og at integrationen forløber efter planen. Udfordrede forsyningskæder, flaskehalsproblemer på søfragt og rekordhøje fragtrater har været centrale temaer i 2021, og vores medarbejdere har arbejdet hårdt for at finde løsninger for vores kunder og få godset frem. Under disse svære markedsvilkår er vi glade for at kunne præsentere et stærkt regnskab for 2021, siger Group CEO Jens Bjørn Andersen.
Det forventes at integrationen af GIL er fuldendet i tredje kvartal 2022. I øjeblikket er 40 af de i alt 60 GIL-lande er nu blevet inkluderet i DSV’s netværk.
| Nettoomsætning | 182,3 | 115,9 |
| Bruttofortjeneste | 37,6 | 28,5 |
| Driftsindtjening (før særlige poster) | 16,2 | 9,5 |
| Justeret indtjening | 11,8 | 6,1 |