Onsdag 16. marts konstituerede bestyrelsen for Hanstholm Havn sig med Kristian Jensen, tidligere folketingsmedlem og minister, som bestyrelsesformand og samme dags eftermiddag blev han præsenteret på et dialogmøde om havnens energi- og Power-to-X- satsning.
"En øjenåbner", kaldte bestyrelsesformanden det første møde med tanke for nødvendigheden af at havnen skaber nye aktiviteter som det middel, der skal bruges for at undgå røde tal på bundlinjen i havnens regnskaber.