Umiddelbart var det en nærliggende tanke, at en direktør gerne vil snakke meget og længe om et resultat, der på ét år er gået fra 3,1 mio. til 88,8 mio., men ikke hos DKI Logistics i Horsens.
- Det skyldes bare salg af en ejendom. Det interessante er derimod resultatet af den primære drift. I 2019 var der et underskud på 21,5 mio., i 2020 var der et overskud på fire millioner og i 2021 et overskud på 15,6 millioner, siger virksomhedens stifter, og både forhenværende og nuværende direktør, Preben Borregaard.