DFDS har foretaget en markant udvidelse af selskabets intermodale forretning. Det er i dag sket med købet af den tyske jernbaneoperatør Prime Rail.
Det oplyser DFDS.
Prime Rail driver kontinental- og søtransport-logistikkoncepter i en kombination af jernbane og vej og blev grundlagt i 2019. I 2020 lancerede DFDS sit nye Intermodal Transport Competence Center i Köln, i samarbejde med netop Prime Rail, for at levere intermodale løsninger til sine kunder.