Siden coronavirus udbrød i 2020 har efterspørgslen på luftfragt stort set kun gået én vej: Op.
Den evigt opadgående tendens ser imidlertid nu ud til endegyldigt at være forbi. Således viser de seneste tal fra den internationale luftfartsorganisation IATA endnu en måned med faldende efterspørgsel.
Tallene dækker for juli måned og sammenlignet med samme periode sidste år, så faldt efterspørgslen målt på cargo-tone kilometers (CTK) næsten 10 procent. Det er det største fald i år, og overgår dermed de 8,3 procent som efterspørgslen faldt i maj sammenlignet med året før.