23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flere tester leverancer med droner

At udføre leverancer med droner - i stedet for biler eller lastbiler - reducerer både leveringstid og CO2-udledning. Derfor bliver det for tiden testet droner i stor stil.

Senest er Bring også begyndt at teste leverancer med droner. Der sker i Norge, hvor man for virksomheden Snåsavann leverer vandprøver til Nemko Nordlab i byen Namsos nord for Trondheim.

Afstanden fra Snåsavann til Namsos er 51 kilometer - og vandprøverne er tidligere kørt med bil og lastbil. De vandprøver, der leveres, er afhængige af, at de kommer til laboratoriet inden for kort tid.

- Med denne test vil vi undersøge mulighederne for at benytte ny teknologi til levering af post og pakker, siger Kenneth Tjønndal Pettersen, pressechef for Poten Norge, der ejer Bring.

- I dag er der både tekniske og juridiske forhold, som gør, at droneleverancer ikke kan gennemføres i stor skala. I denne dronetest var vi heldige, at en af vores kunder ville deltage, så vi benyttede lejligheden. Det giver os meget værdifuld erfaring.

Hurtigere og renere

- I den aktuelle leverance reducerede vi rejsetiden med 34 procent og CO2-udledningen med 95 procent, fortæller Kenneth Tjønndal Pettersen.

Den anvendte drone er udviklet af startup-virksomheden Aviant fra Trondheim, som har specialiseret sig i droneteknologi. Dronen er elektrisk og har et vingefang på 2,5 meter og en maxhastighed på 85 km/t. Lastkapaciteten på tre kilo er mere end nok til at transportere vandprøverne fra Snåsavannet til Namsos.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.175