23948sdkhjf

Plastvirksomhed forbedrer sit interne logistikflow

Plastbearbejdningsvirksomheden Induflex har strømlinet sit interne flow og gjort plads til at kunne realisere sine strategiske investeringsplaner i de nuværende fysiske rammer i Støvring

Hos plastbearbejdningsspecialisten Induflex i Støvring har de haft travlt med at flytte rundt de seneste måneder.

Virksomheden bearbejder plasthalvfabrikata som stænger og plader og modtager dagligt råvarer til sin produktion. Tidligere lå vareindleveringen i samme område som virksomhedens forsendelse, men i takt med at Induflex er vokset, var det ikke længere optimalt med de to funktioner samme sted.

Derfor har Induflex nu flyttet sin vareudlevering og sit færdigvarelager til et andet område i bygningen og bygget en ny sluse, som er dedikeret til vareudlevering.

- Ved at flytte vareudleveringen og vores færdigvarelager har vi opnået et bedre flow for både varemodtagelse og forsendelse. Samtidig har vi udnyttet vores 4.500 kvadratmeter bedre og har gjort plads til at imødekomme den stigende efterspørgsel på spåntagende bearbejdning, som vi forventer i de kommende år, siger direktør hos Induflex, Rico Larsen, i en pressemeddelelse.

De plastplader, som Induflex modtager, lagres i et fuldautomatisk pladelager, hvor de ligger klar til produktion af kundernes ordrespecifikke plastemner. Induflex har i forvejen en 5-akset fræser, som er koblet til pladelageret. Med flytningen af vareudleveringen og færdigvarelageret har virksomheden frigivet plads til på sigt at koble endnu en produktionsmaskine til det automatiske pladelager.

Den nybyggede sluse i virksomhedens forsendelsesområde muliggør også døgnafhentning af pakker for virksomhedens kunder.

- Vi vil være en fleksibel leverandør, og i den nye vareudlevering kan vores kunder hente deres færdige emner, når de vil – 24/7, siger Rico Larsen.

Implementeringen af planerne blev markeret ved en indvielse af vareudleveringen for virksomhedens 45 medarbejdere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094