23948sdkhjf

Coop opsiger flere lagerlejemål efter lukning af hjemmelevering

Coop har opsagt lejekontrakten på en række lagerbygninger, som de nu er i gang med at tømme.

Det oplyser supermarkedskæden i en mail til Fremtidens Logistik.

Det gælder en terminal på adressen jydekrogen 4 i Vallensbæk, samt en række mindre lagefaciliteter rundt om i landet. Alle faciliteterne var tidligere dedikeret til Coops hjemmeleveringsservice, som lukkede tidligere i år.

- Vi har én terminal/et lager, som er beliggende i Vallensbæk. Det er et lejemål, som vi har opsagt og det må forventes udlejet til anden side, når vi har tømt det. Udover det har vi haft mindre ”hubs” rundt i landet. 4 i alt, i Odense, Fredericia, Aarhus og Aalborg. Alle simple lejemål og også de er opsagt og forventes udlejet til andre,” skriver Jens Juul Nielsen, som er Informationsdirektør hos Coop.

Lukningen af hjemmeleveringservicen blev annonceret næsten samtidig med at også Salling lukkede Føtex-butikkernes leveringsservice. Det har nemlig vist sig at være økonomisk uholdbart, at drive hjemmelevering fra et lager.

- Der var en tanke om at store lagre ville have stordriftsfordele og være billigere rent logistikmæssigt. Men centrallageret giver et helt ekstra lag. Det er jo en ekstra butik, bare online, som man skal fragte varer til og videre derfra ud til kunderne, når de har bestilt dem, fortalte Ole Storm Jørgensen, lektor ved Erhvervsakademi Danva og ekspert i forbrugeradfærd.

Læs hele interviewet om supermarkedernes kamp for at optimere logistikken 

Supermarkeder i logistik-krig: ”Hvem knækker først koden?”

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064