23948sdkhjf

Odense Havn vil udvide igen: Har planer om 800.000 kvm

Alle beregninger er blevet gjort til skamme af interesse i arealer

For to år siden tog Odense Havn en 400.000 kvm udvidelse i brug. Nu vil den fynske havn udvide med det dobbelte – mindst.

Det skriver Fyens.dk.

- Da vi planlagde den nye havneterminal, sagde alle vores beregninger, at vi var rigtig godt med i mange år frem - men så sagde det "puf", og så var det nye areal stort set optaget, siger havnedirektør Carsten Aa til avisen.

De 800.000 kvm produktionshavn skal etableres i Munkebo nordøst for Odense, hvor havnen har til hus.

Med havnens fokus på offshore-vind industrien, er man ifølge havnedirektøren klar på at indrette dele af den nye havneterminal til blandt andet flydende fundamenter, som betegnes et muligt alternativ til de kendte faste fundamenter.

Planerne i Munkebo er ikke de eneste vækstdrømme. I Årslev syd for Odense har Odense Havn købt et areal, hvor ambitionen er at etablere et logistikknudepunkt med op til 500.000 kvm bygninger og udvikle området for 4-5 milliarder. Ved opførelsen af nye dry port kan lager- og logistikdelen flyttes væk fra havnearealet.

Odense Havn har pt 8,5 mio. kvm, hvoraf 3.000 kvm er såkaldt heavy load areal beregnet til tunge emner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08