23948sdkhjf

Ny overenskomst: Månedsløn stiger med over 3000 kroner

Timelønnen for transportansatte løftes med 6 kroner i år og 5,75 kroner næste år, viser overenskomstforlig

En ny overenskomst skal løfte transportansattes månedsløn med 3150 kroner over to år.

Det oplyser 3F Transport i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Det inkluderer både et løft af pensionen og den såkaldte fritvalgskonto.

Tidligere torsdag bekræftede 3F, at der var blevet indgået en overenskomstaftale for cirka 48.000 ansatte på transportområdet.

Man er blevet enige om, at arbejdsgiverne skal indbetale to procent mere til de ansattes pension. Omvendt slipper de ansatte to procent billigere.

Den såkaldte fritvalgskonto løftes fra syv til ni procent.

Lønmodtagere kan selv bestemme, om beløbet på kontoen skal bruges på eksempelvis løn, pension eller som feriepenge.

Ifølge Dansk Industri lægger aftalen op til, at timelønnen - eller normallønnen - hæves med seks kroner i år og 5,75 kroner næste år.

Et gennembrudsforlig

Aftalen skal nu til afstemning hos medlemmerne.

Overenskomsten er forhandlet på et af de to hovedområder - det såkaldte normallønsområde.

Det betyder, at den forhandlede overenskomst sætter de konkrete lønrammer for transportområdet, således at de ansatte ikke kan forhandle sig til bedre vilkår lokalt.

Aftalen er et såkaldt gennembrudsforlig, der kommer til at være rettesnor for overenskomster på mange andre områder end transport.

Forliget bliver rammesættende for op mod 170.000 ansatte på normallønsområdet. Det kan eksempelvis være på rengøringsområdet.

/ritzau/

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093