Krig, klimakrise og pandemier. Modeindustriens forsyningskæder er udfordret på mange fronter, og det bliver ikke bedre de kommende år.
Det konkluderer den amerikanske konsulentvirksomhed McKinsey i en ny rapport om modeindustrien.
Udfordringerne er mange og gemmer sig i flere forskellige led af forsyningskæderne. Mens krigen i Ukraine forstyrre handelsruterne, lukkede den stramme kinesiske Covid-19 politik for en stor del af produktionen. Samtidig ødelægger ekstreme vejrhændelser bomuldshøsten. Det driver råvarepriserne i vejret, og forstyrrer et helt tredje led af kæden.