23948sdkhjf

Color Line: Omsætnings- og godsrekord i 2022

Stærk efterspørgsel resulterede i historisk godt driftsresultat.

Foreløbige regnskabstal viser, at det norske rederi Color Line opnåede rekordomsætning i 2022 på trods af pandemiske restriktioner i starten af året og stigende makroøkonomisk usikkerhed som følge af geopolitisk uro.

Color Lines driftsindtægter landede på 5,8 mia. norske kr. (NOK) og driftsresultatet (EBITDA) på 1,2 mia. NOK i 2022, sammenlignet med 2,6 mia. NOK og 211 mio. NOK i 2021.

Driftsresultatet (EBIT) var 598 mio. NOK i 2022, op fra -386 mio. NOK i 2021. Rederiet transporterede i alt tæt på 3,6 mio. passagerer og 190.000 fragtenheder.

- Det er meget glædeligt at konstatere, at stærk efterspørgsel og høje kundeværdier på alle vores ruter har resulteret i rekordomsætning og et historisk godt driftsresultat. Trods geopolitisk uro og høje energipriser oplevede vi stor tilgang af udenlandske gæster i vintermånederne, ny rekord i den vigtige højsæson og en solid førjuls-tid, siger administrerende direktør Trond Kleivdal.

Ifølge Color Line drager selskabet fordel af en meget loyal kundebase, attraktive produkter og en fornyet interesse for lokale markeder inden for turisme i kombination med omkostningseffektiv drift og en høj grad af digitalisering. Bookingraten viser, at den positive udvikling for Color Line fortsætter ind i 2023, samtidig med at den samfundskritiske godstransport forstærkes, efter at rederiet også i 2022 satte ny fragtrekord.

- Både operationelt og driftsmæssigt var 2022 et rigtig godt år for Color Line. Mod slutningen af året solgte vi vores to ældste skibe, MS Color Viking og fragtskibet MS Color Carrier, som har været med til at effektivisere dele af den operationelle drift og styrke vores robusthed, siger Kleivdal.

Color Line har haft øgede driftsomkostninger som følge af energikrisen og stigningen i lønninger og priser i 2022. Rederiet gennemførte derfor risikoreducerende tiltag i form af sikring af brændstof og valuta, og har for 2023 allerede sikret sig omkring 80 procent af det samlede brændstofbehov.

I løbet af 2022 blev den nettorentebærende gæld reduceret med 966 mio. NOK til 4.405 mio. NOK, mens den disponible likviditet ved årets udgang var 760 mio. NOK. Baseret på en god underliggende efterspørgsel forventer Color Line et resultat for 2023 på linje med 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126