Takket være ferieafløsere er der blevet løst opgaver og betjent kunder i mange brancher hen over sommeren i Danmark – bare ikke i transportbranchen.
Det mener Martin Danielsen, direktør i Schou-Danielsen Logistik A/S og bestyrelsesformand i DTL – Danske Vognmænd, der i et opslag på LinkedIn spørger, om elementer kan udelukkes i kvalifikationsuddannelsen, så adgangen til afløsere bliver lettere for transportvirksomhederne.