- Vi vil gerne mane til besindighed, selv om vi selvfølgelig er med på, at der skal ske en grøn omstilling. Men når man hæver udgifterne på andre drivmidler i en tid, hvor dieselpriserne er på himmelflugt, stiller det os i en urimelig situation.
Sådan lød et af budskaberne fra Torsten Laksafoss Holbek, administrerende direktør i Nordic Logistics Association (NLA), da han på et DTL webinar onsdag eftermiddag gav et kort overblik over erhvervspolitiske tiltag fra EU inden for transportområdet og hvad DTL – Danske Vognmænd og NLA fokuserer på i det europæiske arbejde.