Esbjerg-virksomheden Harbour Group Holding formåede i 2021 at øge årsresultatet fra 7,8 mio. kr. til 10,2 mio. kr., hvilket var i tråd med forventningerne.
Bruttoresultatet steg ligeledes til 93,2 mio. kr. mod 74,7 mio. kr. i 2020.
Det positive resultat skyldes blandt andet en vellykket integration af Copco Gruppen. Med virkning fra 1. juli 2021 styrkede Harbour Group Holding sin position på Esbjerg havn med overtagelse af selskaberne Copco A/S, Copco Chem A/S og Copco Tank Terminal A/S (Copco Gruppen) fra Flemming Copsø, som led i et generationsskifte.