23948sdkhjf

11 kilo-reglen overlever

Trine Bramsen trækker lovforslag om det stærkt debatterede L 62 B tilbage.

Det bliver ikke i denne regeringsperiode, at den meget debatterede 11 kilo-regel ophæves.

Det står klart, efter transportminister Trine Bramsen tirsdag i et notat til Folketingets formand skriver, at hun ønsker at trække lovforslag L 62 B tilbage.

”Jeg skal hermed orientere om, at jeg i dag har meddelt Folketingets formand, at jeg ønsker at trække L 62 B Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel (Ophævelse af 11-kg-reglen og hævelse af vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler) tilbage”.

Baggrund: 11 kilo-reglen har en noget broget fortid, der næsten er en Hollywood-film værdig. Først var der tilslutning i Folketinget til at afskaffe den, og så var der pludseligt ikke.

Reglen betyder, at al national transport på fremmed regning i varebiler med en totalvægt mellem 2.000 kg og 3.500 kg i dag kan fragtes uden en vognmandstilladelse, så længe hvert enkelt stykgods vejer under 11 kg.

Kritikere mener, at transportører med reglen i hånden kan spekulere i at pakke varebiler mellem 2.000 og 3.500 kg med stykgods under 11 kg, så den kan snige sig uden om tilladelseskravet om blandt andet uddannede chauffører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125